Magnesium – et godt kosttilskud?

Bananer en god kilde til magnesiumEt af de meget populære typer af kosttilskud i disse dage, er det velkendte mineral magnesium. Et spørgsmål som mange måske stiller sig selv er, “Har jeg brug for at tage et kosttilskud for at være sund, eller kan jeg sagtens få alle mine næringsstoffer igennem min kost?”. For mange virker det måske ret tosset, at man har sin hylde fuld af forskellige piller, blot for at leve sundt. Husk på at for 200 år siden, var der ikke noget som hed vitaminer og mineraler i form af kosttilskud, så var vi mindre sunde den gang eller er det blot vores kost i dag, som er så efterbehandlet, at de fleste vitaminer og mineraler er forsvundet?
I dag vil vi kikke lidt nærmere på magnesium, da det er noget som flere og flere er begyndt at tage som kosttilskud.

Læs også dette: Værd at vide om magnesiumtilskud

Hvorfor har vi brug for magnesium?

Magnesium er faktisk et af de mest brugte mineraler i kroppen. Det er med til at påvirke alt lige fra vores knoglestyrke og udvikling. Derudover er det er nødvendigt for over 300 enzymatiske reaktioner, herunder mange af de reaktioner, der sørger for energi til dine celler og styre kritiske neurotransmittere.
Magnesium findes naturligt i jorden. Herfra bliver det suget af med vandet til planterne, og når vi så efterfølgende spiser disse planter, får vi magnesium ind i kroppen. Det er ikke specielt store mænger mg som vi har brug for. Faktisk har vi kun omkring 24g i hele kroppen, hvor af størstedelen af dette er ophobet i vores muskelvæv og knogler.
Det er især i grønsager som mandler, spinat og bananer at vi finder det største indhold af magnesium.
For de fleste almindelige folk, som spiser nogenlunde varieret og ikke glemmer at fylde grønsager på sin tallerken, så er magnesiummangel ikke noget problem. Man lever man udelukkende af kød og pomfritter, eller er man på en hård slankekur, så kan det sagtens være man ikke helt får den mængde magnesium kroppen har brug for, og man derfor ender i magnesiumunderskud.

Læs også dette: Hvorfor overveje at bruge magnesium som et kosttilskud

Hvad er symptomerne på magnesiummangel?

Som nævnt, så er magnesium er et mineral, som er ansvarlig for talrige af kroppens processer. Det er også et potent antiinflammatorisk mineral, som yder beskyttelse mod sygdomme som gigt og Alzheimers. Derudover er magnesium blevet anvendt til at afhjælpe problemer som forhøjet blodtryk, diabetes, luftvejssygdomme problemer og meget mere. Får man ikke nok mg, så vil
langsomt begynde at opleve forskellige problemer i kroppen.

Her er 16 tegn på magnesiummangel.

  • calciummangel
  • Svagt hjerte
  • Svaghed
  • Muskelkramper
  • Rystelser
  • Kvalme
  • Angst
  • Højt blodtryk
  • Type II-diabetes
  • Respiratoriske problemer
  • Svimmelhed
  • Træthed
  • Kaliummangel
  • Synkebesvær
  • Dårlig hukommelse
  • Forvirring

Det er vigtigt at bemærke, at selvom disse er symptomer på magnesiummangel, betyder det ikke nødvendigvis, at du lider af magnesiummangel, da flere af symptomerne også kan skyldes andre ting.

Sundhed og helse - har man brug for kosttilskud

Andre fordele ved et magnesium tilskud

Selvom man ikke nødvendigvis er i magnesiummangel, er der visse undersøgelser som kunne tyde på, at der alligevel er en lille fordel ved at tage et dagligt tilskud af magneisum.
F.eks. er det med til at binde mere vand, i ens afføring, og dermed gøre det nemmere at passere vores tarme. Så døjer man med hård afføring, så kan magnesium også hjælpe her. Derudover giver det hos nogle, en bedre søvn kvalitet. Dette alene kunne for mange måske være grund nok til at prøve dette kosttilskud i et stykke tid.

Så bør du tage et dagligt tilskud af magnesium? Det korte svar er – Er du sund og rask, og har du ikke problemer med at sove eller komme af med din afføring, så er det ingen grund til at bruge penge på et tilskud som magnesium.